Fysioterapi, et fag i udvikling

Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt. Det er kun godt 100 år siden den første fysioterapeut-uddannelse startede i Danmark, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og sygegymnastik været kendte behandlingsformer.
I dag er der 5 fysioterapi skoler i Danmark og Skolen i Esbjerg har en satellit afdeling i Haderslev.
Da jeg var under uddannelse i 1996-1999 fik vi besked om, at nu var der nok fysioterapeuter, så vi ville ikke blive “head hunted” når vi kom ud fra skolen. Heldigvis har jeg aldrig været arbejdsløs selvom man har øget optaget på skolerne en del gange siden.
Argumentet for, at blive ved med at øge optaget på skolerne var, til dels, at der kom en større ældre generation, og en mindre generation af erhvervsaktive. Vi skulle altså gøre en indsats for, at de ældre kunne forblive ved godt helbred og ikke blive pasningskrævende. Et andet argument for, at øge optaget på fysioterapeutskolerne var, at øge den interne konkurrencen og dermed højne det faglige niveau. Det ser ud til at være lykkedes. Mange praktiserende er rigtig godt efteruddannede og fra 1. januar 2015 er vi blevet belønnet med en anerkendelse fra den privat tegnede Sygesikring Danmark i form af, at der ikke længere kræves lægehenvisning for at få tilskud til fysioterapi.
Den øgede konkurrence samt begrænsninger i den offentlige overenskomst har gjort, at der efterhånden er blevet plads til praktiserende uden overenskomst. Selvom man har klinik uden overenskomst med sygesikringen, kan man være lige så autoriseret, som de fysioterapeuter med overenskomst. Forskellen er, at vi uden overenskomst, ikke er begrænset af en limitering, som giver venteliste. Aftalen med sygesikringen give desuden ikke plads til forebyggelse. Det har det offentlige ikke råd til.

På de klinikker, der har overenskomst med sygesikringen, skal man stadig have lægehenvisning for at kunne få tilskud fra den offentlige sygesikring.
I dag har 1.500.000 danskere en privat tegnet sundhedsforsikring. Det vil sige, at rigtig mange danskere ikke skal have penge op ad lommen nå de går til fysioterapi med en lægehenvisning.
Hvis man vil forebygge, kan man tage afsted uden henvisning, men skal selv have penge op ad lommen.

Uanset om man skal bruge en henvisning af økonomiske årsager eller ej kan det stadig være en god i de at holde kontakt med sin læge. Under en mekanisk problematik, kan der ligge mere alvorlige ting, som en læge skal tage sig af. Jeg vil naturligvis altid sende dig til læge, hvis jeg har mistanke om, at der skulle være andet end mekanik, der er skyldt de de symptomer du oplevet.

Jeg vil bestræbe mig på, at have tæt kontakt til lægerne, da det er bedst for patienterne, at deres læge er ordentligt orienteret om, hvad fysioterapeuterne kan. Der er meget forskel på hvad enkelte fysioterapeuter gør og fysioterapi er et fag i udvikling, så vi er nødt til løbende, at orienterer lægerne om vores praksis. Kun på den måde kan lægerne være dygtige til, at vide hvornår det er relevant, at sende deres patienter til os.

I de 19 år jeg har været uddannet har man arbejdet på, at gøre faget evidensbaseret, dvs baseret på videnskabelig dokumentation. I dag kommer der hvert år, så mange nye forskningsresultater inden for fysioterapi, at det er umuligt for en person, at forholde sig til det hele. Heldigvis har vi en solid fagforening, der forsøger, at opdatere os på det vigtigste.

Lige som en praktiserende læge, skal vide noget om det hele, så kan jeg, som praktiserende fysioterapeut også tage mig af både fødder, hænder, skuldre, knæ osv. Min styrke ligge på rygsøjlen, som er det jeg har arbejdet mest med. Rygsøjlen går fra øverst i nakken til nederst i lænden og er fundament for armenes og benenes arbejde. Det er en af grundene til at en del problemer med arme og ben udspringer fra rygsøjlen.

Nu hvor vi blevet så mange fysioterapeuter, så der er blevet kræfter til at se fremad. Jeg vil gerne hjælpe med, at holde Bramserne sunde og aktive. Hvis jeg kan fjerne en mindre skavank i dag, som gør, at du nu kan holde fast i din idræt, så betyder det måske, at jeg kan gå på job om 20-30 år og stadig hjælpe dig med, at holde fast i din idræt. Alternativet er, at du er blevet inaktiv og at skavankerne tager magt over dig, så jeg om 20-30 år skal hjælpe dig for, at kunne klare basale daglige funktioner.
Selvfølgelig skal du også booke en tid, hvis skavankerne allerede nu begrænser dig meget. Selvom man har gået med noget længe, er der som regel noget der kan gøres. Fysioterapeuter i dag har en hel værktøjskasse, som vi er ivrige efter, at dele med dig, så du kan tage bedst muligt hånd om din egen sundhed. Og har du skavanker, der ikke kan fjernes helt, så er det en god ide, at forsøge at holde dem ned vha fysioterapi.